Har din hund slidgigt? - Læg mærke til de tidlige tegn
Slidgigt kan starte tidligt i hundens liv.
Genkend slidgigt hos hunde ved at stille dig selv følgende spørgsmål:
- Tøver din hund, før den hopper op i sengen, sofaen eller ind i bilen? Ja/Nej
- Har din hund problemer med at gå op eller ned ad trappen? Ja/Nej
- Virker din hund stiv eller rystende, når den rejser sig eller går? Ja/Nej
- Halter din hund efter anstrengende leg eller træning? Ja/Nej
- Ser din hund ud til at sakke bagud under gåture? Ja/Nej
Hvis du svarede “ja” på et eller flere af disse spørgsmål, kan din hund muligvis lide af slidgigt. Men du kan hjælpe. Læs mere nedenfor, og bliv klogere på hvad du skal kigge efter og hvad du kan gøre.
Vær opmærksom på de tidlige symptomer på slidgigt
Slidgigt hos hunde – symptomer, behandling og forebyggelse
Slidgigt, der også kaldes osteoarthritis eller degenerativ ledsygdom, er den mest almindelige årsag til kroniske smerter og nedsat mobilitet hos hunde. Det er en tilstand der forværres med tiden og som derfor gør det sværere for hunden at lave normale hverdagsaktiviter1.
Lidelsen kan ramme alle hunde i alle størrelser og kan starte med en medfødt udviklingsforstyrrelse af leddet i en ung alder, og dermed udvikle sig til ledproblemer tidligt eller senere i livet2. Andre gange kan en skade medføre at der udvikles kroniske problemer (f.eks. skader på korsbånd, ledbånd og andet). De hyppigst ramte led er markeret nedenfor.
Slidgigt kan gøre din hund inaktiv.
Jo tidligere du opdager smerterne, des hurtigere kan dyrlægen hjælpe
Viser din hund tegn på slidgigt?
De tidlige tegn på slidgigt er ofte svage og svære at få øje på. Informationen nedenfor kan hjælpe dig med at holde øje med, om der er selv små tegn på ændringer i din hunds adfærd og humør, når den udfører almindelige aktiviteter. Det kan nemlig indikere, at den har smerter. Tjek din hund for nedenstående tegn**
Hvorfor skal slidgigt behandles tidligt?
Ligegyldigt hvor små ændringer, der er hos din hund, er de for vigtige til at du må ignorere dem. Selv de allertidligste forandringer kan indikere, at din hund har slidgigt-smerter. Smerter kan forværres over tid og får slidgigten lov til at udvikle sig, kan smerterne blive sværere at behandle.
- I RISIKO FOR AT UDVIKLE SLIDGIGT
Hunde i risiko for at udvikle slidgigt viser endnu ikke tegn på smerte, men din dyrlæge kan hjælpe dig med at blive klogere på, om din hund kan have tendens til at udvikle lidelsen.
Ved regelmæssige tjek hos dyrlægen kan du også blive hjulpet til at holde øje med din hunds vægt og fysiske aktivitetsniveau - to faktorer der kan føre til slidgigt.
- DE FØRSTE SMERTER
Aktivitet generelt:
- Langsomme bevægelser
- Kigger efter hjælp
- Ser usikker ud
Sidder og lægger sig:
- Langsom og besværet
- Har benet udstrakt til siden
Hopper eller klatrer
(f.eks. på trapper):
- Tøver
- Ikke så sikker på poterne
Går:
- Nyder gåture, men sænker farten tidligt
- Sakker bagud (især på lange ture)
- SENERE SMERTER
Aktivitet generelt:
- Udføres meget forsigtigt
- Kigger ofte efter hjælp
- Ser usikker og bekymret ud
Sidder og lægger sig:
- Afbrudte bevægelser
Hopper eller klatrer
(f.eks. på trapper):
- Stopper op/udviser forsigtighed
- Korte spring og hård landing
- Snubler eller vakler
Går:
- Mindre interesse for at gå tur
- Stopper op for at hvile
- Halthed og stivhed (særligt efter mere energiske ture)
- FREMSKREDEN SLIDGIGT
Aktivitet generelt:
- Meget besværet/undgår det
- Har brug for hjælp
- Ser ængstelig og stresset ud
Sidder og lægger sig:
- Falder ned på gulvet
Hopper eller klatrer
(f.eks. på trapper):
- Nægter eller kravler
Går:
- Nægter eller går kun meget korte ture
- Halthed og stivhed er meget tydelig
**OBS: Tjeklisten skal ikke bruges som diagnostisk værktøj og må ikke træde i stedet for en snak med din dyrlæge. Listen kan hjælpe dig til at blive opmærksom på smerter, der kan være relateret til slidgigt, men de kan også være tegn på andre tilstande. Tal altid med dyrlægen ved bekymring.
Hvad kan du gøre for at hjælpe din hund?
- Håndtering af bagvedliggende sygdom
Hos unge hunde kan det ofte være muligt at sikre optimal funktion af et led ved en operation. På den måde kan løse fragmenter i leddet fjernes, deformiteter korrigeres og leddet stabiliseres. - Medicinering
Medicin er en vigtig del af kontrollen af slidgigt, da lægemidlet lindrer smerterne og sikrer at hunden forbliver aktiv. Dermed øges livskvaliteten. - Vægt
Det er vigtigt, at hunden forbliver normalvægtig; overvægtige hunde bør sættes på en diæt, da en lavere vægt belaster leddene mindre og højner hundens livskvalitet. - Tilpasning af fysisk aktivitet
Hensigtsmæssig motion kan være med til at opretholde leddenes bevægelighed, vedligeholde muskelmassen og fremme bruskens sundhed. Motion bidrager også til et eventuelt vægttab. Hunden har ofte bedre af flere korte gåture, end af én lang. Hunden bør få lige meget motion på alle dage i ugen, hele året rundt. En hund med gigt må gerne røre sig meget, og det vigtigste er, at træningen øges gradvist. Det kan være godt at begynde med korte gåture, og i takt med at stivheden forsvinder og muskulaturen styrkes, kan træningsintensiteten øges og gåturene gøres længere. - Fysioterapi
Fysioterapi kan være med til at forbedre styrken og bevægeligheden samt mindske ubehaget. - Bruskbeskyttende midler og kosttilskud
Glucosamin, fedtsyrer, hyaluronsyre, chondroitin og andre stoffer kan bruges som tilskud eller i foderet. Vælg gerne et foder der er målrettet hunde med bevægelsesproblemer. - Hvorfor er det vigtigt at følge behandlingsplanen?
Hvis man starter behandlingen tidligt, kan hunden forblive aktiv og opretholde en god livskvalitet samtidig med, at styrken i led og kropsholdningen forbedres. Mere bevægelse = mindre vægtstigning = mindre påvirkning af led = mindre smerter.
Andre gode råd
Følg altid din dyrlæges anvisninger for at sikre den bedste pleje af din hund. Også når din hund får det bedre, er det vigtigt at huske, at hunden stadig har slidgigt og kan behøve regelmæssig behandling. Du må ikke ændre på behandlingsplanen uden først at rådføre dig med din dyrlæge. Regelmæssige opfølgninger hos din dyrlæge vil hjælpe med at få tilpasset behandlingerne til din hunds behov.
Hvordan ved du om din hund er i bedring?
Det kan være svært at vide, hvilke tegn man skal holde øje med, for at vurdere om hundens smerter er aftaget. Her er nogle eksempler på, hvad der kunne indikere, at hundens smerter er aftaget efter kortvarig brug af smertelindrende medicin:
- Hunden virker mere ivrig efter at hilse på dig om morgenen eller efter arbejde
- Hunden har lettere ved at komme ind i og ud af bilen
- Hunden har lettere ved at gå
- Hunden har lettere ved at løbe
- Hunden virker mere interesseret i sine sædvanlige aktiviteter
- Hunden har lettere ved at rejse sig op fra liggende stilling
Tag billeder eller videoer af din hund i bevægelse og vis dem til din dyrlæge ved dit næste besøg.
Mindre smerte og mere bevægelsesfrihed – bryd den onde cirkel
Med en behandling af din hunds slidgigt kan du kontrollere smerterne, og du er med til at hjælpe din hund med at forblive aktiv, så I fortsat kan dele de helt særlige øjeblikke sammen.
LOAD
- Ét valideret redskab til bedømmelse af sværhedsgraden af kronisk slidgigt
Du kender naturligvis din hund bedst, og det er derfor værdifuldt at få dit syn på de ændringer, du oplever i din hunds adfærd. LOAD kan hjælpe dig med at opdage eventuelle ændringer. Observer din hund i ro og fred derhjemme. Udfyld skemaet og vis det til dyrlægen. Sammen kan I bestemme hvilken behandling din hund har brug for. De interaktive PDF’er, hjælper dig til at reagere hurtigere på eventuelle adfærdsændringer hos din hunde.
LOAD består af et spørgeskema til første besøg hos dyrlægen og et til det opfølgende besøg. Formålet med skemaerne er at afdække:
- Baggrunden
- Din hunds livsstil
- Din hunds bevægelighed
Svarene fra de to skemaer bliver sammenholdt, for at vurdere om din hund er i bedring, eller om behandlingen skal justeres. OBS: De to skemaer skal udfyldes fra en computer.
Din dyrlæge bruger ikke nødvendigvis LOAD som værktøj i deres klinik. Der er flere forskellige værktøjer som dette, men at du i forvejen har observeret din hund og gjort dig tanker om din hunds adfærd, vil bidrage til en bedre udredning ved besøg hos din dyrlæge.
Find dyrlæge
For at hunden får det bedst muligt resten af sit liv, er det derfor essentielt, at du samarbejder med din dyrlæge i hele forløbet. Tal med din dyrlæge om den rette behandlingsplan for din hund.
Illustrationer produceret af: Rogier Trompert Medical Art.
- Epstein ME Todays Vet Pract 2013 20 (v1.0)
- Anderson KL Frontiers in Veterinary Science 2020 220 (v1.0)