Information om forfalskede Seresto vet. halsbånd
Når vi behandler vores kæledyr mod lopper og flåter, forhindrer vi ubehagelige angreb af disse parasitter. Behandlingen nedsætter også risikoen for, at dyrene bliver smittet med sygdomme, som parasitterne kan overføre. Seresto vet. halsbåndet giver dit dyr lang tids beskyttelse: Op til 8 måneders beskyttelse mod lopper og flåter.
Information om forfalskede Seresto vet. halsbånd
I den senere tid har vi set online salg i Europa af forfalskede Seresto vet. halsbånd. Disse forfalskninger kan i værste fald være skadelige for dit dyrs helbred.
Visse ubetænksomme forhandlere producerer og sælger forfalskede halsbånd, som har ingen eller utilstrækkelig effekt mod flåter og lopper. Sammensætningen er ukendt og/eller ikke klinisk afprøvet, og disse falske produkter kan udsætte dit kæledyr for parasitter, trods dine bestræbelser på at beskytte dit dyr.
Der findes efterligninger af Seresto vet. halsbåndet, som sælges under andre produktnavne. Nogen har angiveligt de samme aktivstoffer som Seresto vet., og bliver solgt som givende op til 8 måneders beskyttelse mod lopper og flåter. Der er imidlertid intet videnskabeligt bevis for disse påstande eller dokumentation for sikkerheden.
Og endnu værre er der falske produkter, der sælges under navnet Seresto, og som efterligner produktet.
Det ægte Seresto vet. halsbånd er godkendt af lægemiddelmyndighederne, som et veterinærlægemiddel til hund og kat. Halsbåndet har en unik sammensætning, og effektiviteten og sikkerheden er klinisk bevist for at sikre dit dyrs beskyttelse og sikkerhed.
Hvis du mistænker at have set eller købt et kopiprodukt af Seresto vet., er du meget velkommen til at kontakte os direkte og/eller henvende dig til Lægemiddelstyrelsen.
Vi har her samlet en liste af forhandlere (dog ikke 100% komplet), som vi har samarbejde med, og hvor vi derfor ved, at de ægte Seresto vet. halsbånd sælges. Vi kan derfor anbefale, at du køber dit Seresto vet. halsbånd hos én af disse forhandlere. Listen henviser både til fysiske butikker og webshops. Se Listen her.
Elanco er meget omhyggelig med fremstillingen og distributionen af vores produkter, og vi bestræber os på altid at levere højkvalitetsprodukter og beskytte dit dyrs sundhed.
Læs indlægssedlen omhyggeligt før ibrugtagning.