Fire råd til hvordan du beskytter din hund mod flåtbid

Del På

At afværge flåtbid og holde din hund flåtfri kræver opmærksomhed og beskyttelse mod flåter det meste af året. Her får du fire råd til, hvordan du beskytter din hund mod flåter. 

1. Vælg en god beskyttelse mod flåter for hunde 

Det vigtigste i kampen mod disse blodsugende parasitter er forebyggelse. Brug et effektivt flåtforebyggende produkt, eksempelvis Bayvantic®, som frastøder flåter og dræber dem, uden at de behøver bide og suge blod, eller Seresto® halsbånd, som afviser og dræber flåter inden de når at bide dit kæledyr. På den måde nedsætter du risikoen for at din hund smittes med visse flåtbårne sygdomme som for eksempel borreliose. 

Bliv klogere på fordele og ulemper ved forskellige produkttyper: 

Loppe- og flåthalsbånd til hunde 

Fordele: 

  • Effektiv i mange måneder 
  • Vandafvisende 
  • Flåterne behøver ikke at bide for blive slået ihjel 
  • Beskyttelse mod lopper og flåter 

Ulemper:

  • Nogle hunde er ikke vant til at gå med halsbånd, så tjek, at flåthalsbåndet sidder korrekt, og se efter tegn på, om det eventuelt irriterer din hunds hud i de første par uger. 


Tabletter/tyggetabletter

Fordele:

  • Hurtig og nem at give. 
  • Lav risiko for at du gør noget forkert, dog kan du risikere at hunden ikke får slugt den.  

Ulemper:

  • Kræver at flåterne bider din hund og suger blod, før de bliver slået ihjel. 
  • Du skal huske at give tabletterne regelmæssigt, og sikre dig at hunden ikke kaster dem op. 
  • Ved eventuelle bivirkninger kan produktet ikke fjernes 


Spray

Fordele:

  • Hurtigtvirkende.  

Ulemper: 

  • Skal påføres over hele hundens krop, så pelsen bliver gennemvædet. 
  • Kan være tidskrævende at påføre. 


Spot-on flåtmidler

Fordele:

  • Med nogle spot-on midler behøver lopper og flåter ikke først at bide din hund for at blive slået ihjel. 
  • Hurtigtvirkende. 
  • Let at påføre for de fleste dyreejere.  
  • Ved eventuelle bivirkninger kan produktet vaskes af igen 

Ulemper:

  • Nogle spot-on midler kræver, at lopper og flåter først skal bide for at blive slået ihjel. Læs altid etiketten på det produkt du bruger. 
  • Du skal huske at give produktet regelmæssigt. 
  • Nogle dyreejere synes, at spot-on midler griser ved påføring. 

 

2. Tjek regelmæssigt din hund for flåter

Alle hunde, især dem som elsker at gå på opdagelse i højt græs og krat, skal tjekkes med jævne mellemrum for flåter. Se ekstra godt efter ved nakken, halsen (særligt ved halsbåndet), hovedet, ørerne, poterne og mellem tæerne. Se vores detaljerede vejledning om, hvordan du finder eventuelle flåter på hunden.   

Og husk, at flåtbid kan svære at få øje på, når flåten har suget blod fra hunden og er faldet af. Ofte klør disse bid ikke, så medmindre du ser flåten, eller din hund begynder at vise symptomer, er du sikkert ikke klar over, at din hund er blevet bidt.  


3. Kend flåtens gemmesteder 

Den mest almindelige art i Danmark er skovflåten og den ynder at gemme sig i fugtige områder med højt græs og vegetation, hvor den kan sidde et skyggefuldt sted og vente på at der kommer et måltid forbi. De flåter vi har i Danmark kan ikke formere sig indendørs, så hvis du får en flåt med hjem, vil den dø inden for kort tid. 


4. Vær opmærksom på din have 

Find de steder i haven, som måske er flåt-territorium. Vildtvoksende buske og områder med højt græs kan være et tilholdssted for flåter, så slå græsset og lug ukrudtet eller trim det ned. 

Share on