Seresto vet. - fuld tilfredshed eller pengene tilbage

Du kan få dine penge tilbage, hvis du ikke er tilfreds

Tryghed og fuld tilfredshed er lige så vigtigt for os, som det er for dig. Hvis du mod forventning ikke er tilfreds med produktet, refunderer vi udgifterne. Du skal blot gøre følgende:

Sådan gør du

  1. Senest 8 måneder efter købsdatoen på din kvittering kan du sende os en mail ved at klikke her. I mailen skal du skrive følgende informationer:
  2. Dit navn
  3. Din mail
  4. Dit telefonnummer
  5. Navn og størrelse på det produkt du har anvendt.
  6. Årsagen til at du er utilfreds, f.eks manglende effekt på lopper eller flåter
  7. Du vil blive kontaktet af en Seresto vet. specialist indenfor 24 timer (mandag-fredag) 
  8. Derefter vil du blive bedt om at indsende følgende oplysninger:  
    a) Din Seresto vet. pakning inkl. halsbåndet
    b) Din originale købskvittering med markering af produkt, pris og købsdato
    c) Forklaring på hvorfor du ikke er fuldt tilfreds med produktet
    d) Dit fulde navn, adresse, telefonnummer og e-mailadresse
    e) Dine oplysninger om bankens navn, registreringsnummer og kontonummer, til brug for overførsel af købspris og porto efter PostNords takster

Brevet sendes med almindelig frankering efter PostNords takster til: Lysholm Reklamebureau A/S, Ringager 4C st.th., 2605 Brøndby, Mærket: Seresto vet.

Elanco Denmark ApS yder fuld tilfredshed eller pengene tilbage på Seresto vet. pakninger. Ved utilfredshed med effekten, gælder ordningen såfremt du har påsat halsbåndet korrekt om dyrets hals. Ved korrekt påsætning af halsbåndet menes, at halsbåndet har siddet rundt om dyrets hals, hvor der har været plads til 2 fingre imellem halsbåndet og halsen. Det er vigtigt, at halsbåndet har siddet korrekt, for at den rette effekt imod parasitterne har kunnet opnås. I forhold til effekten på lopper kræver vi at du har ladet halsbåndet sidde konstant i minimum 3 måneder. Således at din kat eller hund dermed har været behandlet i en periode af minimum 3 på hinanden følgende måneder. For at benytte dig af ordningen om “Fuld tilfredshed eller pengene tilbage” skal du være fyldt 18 år, ligesom halsbåndet skal være leveret af Elanco Denmark ApS og købt i Danmark. Ved brug af ordningen accepterer du at blive kontaktet af Elanco Denmark ApS pr. mail eller telefon, hvis forklaringen om halsbåndet skal uddybes. Desuden kan du blive kontaktet angående rådgivning om loppe- og flåtbehandling. Elanco Denmark ApS er forpligtet ved lovgivning til at registrere og om muligt følge op på alle bivirkninger, som virksomheden bliver bekendt med.

Regler

For at være berettiget til refundering, skal alle kampagneregler overholdes. Kampagnen er kun gældende for produkter købt i Danmark og for personer, som er fyldt 18 år. Brevet med indhold i henhold til krav, som beskrevet under ”Sådan gør du”, skal indsendes senest 4 måneder efter købsdatoen i henhold til kvitteringen. Elanco Denmark ApS tager ikke ansvar for breve, der af en eller anden årsag, ikke kommer frem eller ankommer for sent i henhold til beskrevne krav. Alle deltagere accepterer at blive kontaktet af Elanco Denmark ApS enten pr. mail eller telefon, såfremt det vurderes, at begrundelsen/forklaringen på utilfredsheden skal uddybes eller at Elanco Denmark ApS kan bidrage med yderligere rådgivning omkring loppebekæmpelse. Elanco Denmark ApS er forpligtet ved lovgivning til at registrere og om muligt følge op på alle bivirkninger, som de bliver bekendt med. Bivirkningerne indrapporteres til sundhedsmyndighederne. Alle bivirkningsindberetninger bliver anonymiseret og alle informationer behandles fortroligt. 

Refusionsudbetalingen er begrænset til 1 gang per husstand/postadresse. Alle berettigede deltagere, får refunderet den indkøbspris, som er betalt i henhold til den medsendte originale kvittering, samt porto gældende Post Danmarks regler. Pengene indsættes på det kontonummer, der er oplyst i brevet. Elanco Denmark ApS påtager sig intet ansvar for forkerte oplysninger angivet i brevet. Deltagelse indebærer deltagerens betingelsesløse accept af de officielle regler. 

Databeskyttelse: Elanco Denmark ApS er ansvarlige for behandling af indsendte oplysninger. Oplysningerne benyttes kun til behandling af krav på garantien, kontakt ifm. uddybning af utilfredshed eller rådgivning samt evt. bi-virkningsregistrering. Grundlaget for behandlingen af personoplysningerne er aftaleforholdet knyttet til krav efter garantien. Alt data lagres i tre år og bliver derefter slettet. Du har ret til at få indblik i oplysningerne og til at rette og slette de oplysninger, der lagres i vores system.

For spørgsmål, du måtte have om datasikkerhed, bedes du kontakte vores databeskyttelsesrådgiver på dette link

Medarbejdere hos Elanco Denmark ApS og deres pårørende er ikke berettigede til at deltage i kampagnen. Seresto vet. tilfredshedskampagne er arrangeret af Elanco Denmark ApS, Lautrupvang 12, 1., DK-2750 Ballerup. I tilfælde af spørgsmål, kontakt da Elanco Denmark ApS pr. telefon: +45 45 26 60 60.

PRODUKTER

Seresto

Seresto vet. til stor hund, 4,5 g + 2,03 g

Til hund over 8 kg. Beskytter mod flåter og lopper. Også mod lus hos hund.