De fleste af os elsker, når solen (endelig) titter frem, for det betyder, at vi kan bruge en masse tid ude i naturen sammen med vores bedste ven. Men når det bliver varmere, begynder flåterne også at indtage den danske natur. Hvad er en flåt egentlig for en størrelse, og hvor farlige er de for din hund?
Flåter er i familie med edderkoppen, og en af de mest almindelige parasitter på hunde. Flåter er nogle ubehagelige kryb, og modsat edderkopper suger de blod fra pattedyr. Ved blodsugningen kan de overføre sygdomme til både mennesker og dyr. Der findes flere stadier af flåter, og selv de helt små udviklingsstadier har vist sig at kunne overføre sygdomme. Derfor er det ikke helt nok bare at holde øje og fjerne dem. De små stadier er næsten umulige at opdage i pelsen. Udover det, så har nyere forskning vist, at nogle flåtbårne sygdomme overføres tidligere end hidtil troet. Tidligere troede man, at fik man blot fjernet flåten indenfor 24 timer, så var risikoen for flåtbårne sygdomme minimal. I dag ved man, at sygdomme som f.eks. babesiose (også kaldet blodpis) kan overføres allerede indenfor 8 timer. Andre sygdomme som f.eks. TBE (Tick borne encephalitis) overføres med det samme, ligesom vi kender med malaria og myggestik i udlandet. Derfor anbefales det i dag at bruge midler, som afviser flåterne, FØR de bider – dvs. et repellerende middel. Et repellerende middel forhindrer nemlig flåtens blodsugning og minimerer risikoen for overførsel af flåtbårne sygdomme.
Det skal du være opmærksom på
Flåtbid er ikke bare en risiko for din hund, det er heller ikke rart for os at opleve, at de bliver slæbt med hjem i sofaen. Det er derfor en god ide at tjekke hunden (og dig selv) for flåter efter en gåtur i naturen, og endnu vigtigere at beskytte din hund, med et flåtmiddel som med sin repellerende virkning kan holde flåterne væk.
Gå i gang nu, og undgå bid
Den bedste måde at nedsætte risikoen for flåtbid og dens sygdomme er ved at give dit kæledyr en forebyggende behandling – og jo før, jo bedre. Flåterne er aktive, lige så snart temperaturen overstiger de fem plusgrader. Høj luftfugtighed og milde temperaturer gør, at flåterne kan være aktive en stor del af året – nogle gange ind i noget af vinteren hvis vejret tillader det. Det er derfor vigtigt at beskytte din hund kontinuerligt året rundt for at sikre sig, at flåterne holdes på sikker afstand. Læs mere her.