Skip to main content

Sådan beskytter du din hund og kat mod orm: find den rette ormekur til hund

Posted by Elanco-teamet

Del På

Kort opsummering: Sådan beskytter du dit kæledyr mod orm 

For at beskytte din hund eller kat mod indvoldsorm mest hensigtsmæssigt, anbefales en tretrinsmodel:

  1. Regelmæssig kontrol: Få foretaget undersøgelser hos dyrlægen for at identificere eventuelle infektioner.
  2. Målrettet behandling: Anvend en relevant ormekur til hund eller kat baseret på dyrets specifikke livsstil og risikoprofil.
  3. God hygiejne: Minimer smitterisikoen ved konsekvent at opsamle afføring fra haven og offentlige arealer. Læs mere om de forskellige ormetyper og forebyggelse herunder. 
En hund i naturen der kan være udsat for smitte og have brug for ormekur hund

Skal du give din kat eller hund ormekur?

Det kan ske, at man glemmer at tjekke vores kæledyr for orm. Ormene lever inde i din hund eller kat, så de kan ikke ses. Men selvom de måske ikke udgør et synligt problem som lopper og flåter, kan de stadig give helbredsproblemer for dit dyr.

Hvorfor er det vigtigt med ormekur til hund og kat?

Indvoldsorm er almindeligt forekommende hos hunde og katte, men voksne katte og hunde udviser måske ikke åbenlyse symptomer på infektion med orm. Der kan dog stadig opstå symptomer, især hos hvalpe og killinger. Symptomerne kan omfatte opkast og diarré, vægttab og sløvhed. Hos yngre dyr kan der forekomme oppustet mave, pelsproblemer og langsom vækst.

Så hvad er vi lige præcist oppe imod? Der er en række forskellige typer af orm, der kan påvirke hunde og katte. De mest almindelige indvoldsorm her i norden, som kan give problemer for hunde, er spolorm, bændelorm, hageorm og piskeorm. For katte er det spolorm og bændelorm, der er de mest hyppige.

Almindelige typer af indvoldsorm hos kæledyr

Spolorm hos hund og kat

Spolorm er de mest almindelige indvoldsorm hos både katte og hunde. De er flere centimeter lange og ligner tynde, hvide spaghetti. Du har dog højst sandsynligt ikke set spolorm, da de lever inde i dit kæledyrs tarme. Æg fra spolorm udskilles i afføringen. Andre dyr kan derfor blive inficeret med spolorm, hvis de kommer i kontakt med afføringen. Dyr kan også blive inficeret med spolorm, når de jager og æder byttedyr. Hvis mennesker ved et uheld indtager æg fra spolorm, kan det medføre en infektion. Dog sker dette meget sjældent.

Bændelorm 

Der findes forskellige typer af bændelorm hos katte og hunde. Smitte sker altid via en mellemvært, eksempelvis små byttedyr eller lopper. Lopper kan indeholde larvestadiet af loppebændelormen, og når dit kæledyr indtager den, udvikler den sig til en ny voksen bændelorm. På samme måde som med spolorm er det ikke altid let at vide, om dit kæledyr har bændelorm, men du vil måske indimellem kunne se små led fra ormen, der bevæger sig i dit kæledyrs afføring (det ligner små kravlende riskorn).

En kat der jager byttedyr og kan have behov for behandling mod bændelorm og ormekur

Hageorm 

Hunde kan få hageorm, hvis de optager larver fra omgivelserne. Hageorm giver muligvis ingen symptomer, men hos hvalpe eller hunde med mange orm kan det give diarré, let anæmi (blodmangel) og sløvhed. Larver fra hageorm kan også grave sig ind i din hunds hud, normalt mellem hundens tæer, hvilket kan give intens hudirritation. Larven kan også grave sig ind i menneskers fødder, hvis vi går barfodede rundt i et område, hvor larverne er. Dog er dette meget sjældent i Danmark.

Piskeorm 

Hunde kan få piskeorm ved at optage æg fra omgivelserne, når de roder rundt i jorden. Hunde med få orm udviser muligvis ikke symptomer, men unge hunde og hunde med mange orm kan udvise tegn såsom blodig diarré, vægttab, anæmi (blodmangel) og sløvhed.

Hvordan vælger man den rette ormekur til hund? 

Valget af en passende ormekur til hund afhænger af flere faktorer, herunder hundens alder, vægt og risiko for smitte. Da ormekur i Danmark er receptpligtig i henhold til regler fra Lægemiddelstyrelsen1, skal behandlingen altid ske i samråd med en dyrlæge. Dette sikrer, at medicinen anvendes korrekt og ansvarligt. 

Dyrlægen kan vurdere, om hunden har brug for behandling mod specifikke ormetyper baseret på en afføringsprøve eller hundens livsstil (f.eks. hvis den jager meget eller færdes i områder med høj smitterisiko). Alle veterinære lægemidler, der markedsføres af Elanco, er godkendt af enten Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA)2 eller de nationale myndigheder for at sikre høj sikkerhed og dokumenteret virkning. 

Der findes forskellige administrationsformer:

  • Tabletter eller tyggetabletter: Gives ofte direkte i munden eller gemmes i foderet.
  • Spot-on præparater: Påføres direkte på huden i nakken.

Forebyggelse og gode råd mod orm

Udover medicinsk behandling med ormekur til hund og kat, kan du selv gøre en indsats for at mindske smittepresset i hverdagen:

  • Opsamling af efterladenskaber: Ved at fjerne hundens afføring fjerner du også potentielle æg, før de når at smitte andre dyr eller mennesker.
  • Loppebekæmpelse: Da lopper kan overføre bændelorm, er det vigtigt at holde dit kæledyr fri for lopper året rundt.
  • Undgå råt kød: Undlad at fodre dit kæledyr med råt kød eller indvolde, der ikke har været frosset, da dette kan indeholde bændelormeparasitter. 

For yderligere information om parasitforebyggelse kan du besøge Elancos oversigt over parasitter

Rådfør dig altid med din dyrlæge, så du sikrer dig, at du får den rette ormekur til hund eller kat.

Del På

I overensstemmelse med videnskabelige retningslinjer fra ESCCAP (European Scientific Counsel Companion Animal Parasites) og Lægemiddelstyrelsen.

  1. Lægemiddelstyrelsen
  2. Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA)